fredag den 2. februar 2018

Hele Danmarks Indsamling

I fire timer omdannede vi vores hjem til frokostrestaurant

Søndag den 21. januar omdannede vi vores hjem til frokostrestaurant til fordel for Danmarks Indsamling 2018. Min mand og vores børn var tjenere, og jeg stod i køkkenet og lavede mad til de 59 gæster, der kom og besøgte os.

Det er søndag formiddag, klokken er lidt over 11, og jeg står ved køkkenbordet og piller æg. Min husbond er i kirke, min søn spiller holdboldkamp, den ældste datter støvsuger, og den yngste giver hunden mad. Det lyder som en helt almindelig søndag i vores hjem, men det er det ikke. For om 45 minutter vil vores stuer, være omdannet til restaurant. Sådan en restaurant, hvor man bliver budt velkommen og ens vinterfrakke bliver hængt på bøjle. Hvor man får anvist et bord og bliver spurgt, om man har lyst til noget at drikke, mens man studerer menukortet. Vi har prøvet det tre gange før, men sidste gang var for et helt år siden, så jeg er nervøs. Nervøs for om jeg har husket, at notere alle dem der har bestilt bord. Om der er brød nok, sild nok, vin nok. Om kagen har fået for lang tid, og ikke mindst om det bliver en god og hyggelig oplevelse for min familie, der skal være tjenere, og for de 50 gæster der kommer lige om lidt.
Til daglig er min mand præst, men denne søndag var han overtjener.
Jeg går ned for at rede hår og skifte forklæde.
Nu er klokken halv tolv, og det meste af personalet er ikke klar endnu. Det var nu, de skulle have af vide, hvad der er i de forskellige retter, at alle vinene er tørre, og hvordan vi ordner det med bonner og regninger. 
Jeg kigger ind i stuen og smiler til min datter, der tænder stearinlysene. Hvis man kniber øjnene lidt sammen, og ser bort fra de fyldte bogreoler og sofaen med alle puderne, kunne det faktisk godt ligne en restaurant. Der er hvide duge på de fem store borde. De er pyntet med blomsterbuketter med franske anemoner, hyacinter og eukalyptus, der stå små saltkar og peberkværne, og vi har fået designet menukort. Min datter har forstykke på, og som hun vimser rundt, ligner hun faktisk en helt professionel tjener. 

Så er klokken blevet lidt i 12, alle er mødt ind, og vi laver en lynbriefing.
-Her er en plan over bordene. Adam tager bord 1, Alberte bord 2, Paul bord 3 og 4, og jeg tager bord 5. De er delt op i a, b og c, da der sidder flere forskellige gæster ved hver, siger min mand. Børnene nikker, og så ringer det på døren. De første gæster kommer ud i køkkenet og hilser.
-Ihhh, hvor har vi glædet os. Men ved du hvad, jeg er ved blive tyk, har du noget, der ikke er for fedt, jeg kan spise? Siger den ene dame.
-Øøhh, siger jeg og kigger ned af den helt normalvægtige gæst.
-Jeg har en dejlig blomkålssuppe med ristede boghvedekerner og persilleolie? Svarer jeg spørgende.
Hendes ansigt folder sig sammen som en rosin.
-Nej, det bryder jeg mig ikke om, siger hun.
Jeg foreslår sild med rødbedesalat, ørredrilette og hønsesalat, men der er ikke rigtig noget der
Der er mad nok til alle gæsterne
frister. Jeg begynder at overveje, om det overhovedet er en god ide det her. Jeg havde måske forestillet mig, at der kom et par vegetarer eller måske en veganer, men at jeg skal have et menukort, med retter der passer i en diæt, den tanke havde ikke strejfet mig.
-Så laver jeg et stykke dejlig rugbrød med kalveculotte til dig, siger jeg og vimser tilbage til køkkenbordet.
Det fortsætter med at ringe på døren, og i løbet af 10 minutter kommer der 29 gæster.
Jeg har stadig kun en bestilling på to stykker smørrebrød til ”diætdamerne”, så dem får jeg hurtigt ekspederet ud af køkkenet.
-Bord 2 b skal have 2 glas grauburgunder, 1 suppe og 1 stor frokosttallerken og en chokolademousse og en kage bagefter, siger Alberte og hælder vin op i glassene, som hun sætter på en bakke.
-Bord 5 a skal have 2 store frokosttallerkner, siger min mand.
Jeg anretter silden til frokosttallerkner,
-Når I er klar til at servere supperne, hælder jeg dem op, siger jeg.
-Jeg er klar, siger Alberte.
-Har de fået brød og smør og bestik? Spørger jeg.
-Jeps, siger hun, og vi ”kører” de første retter til bord 2 b.
Ind til videre går det meget godt, men rækken af de små sedler med bestillinger foran mig bliver længere og længere, og allerede nu syntes jeg, at det ser ud til, at jeg løber tør for både sild og culotte. 

Lidt i to har de tjenende ånder travlt med at få regningerne ud til bordene, så vi kan få plads til
Fem timer i forklæde til fordel for Danmarks Indsamling
de næste gæster, der allerede står og venter ude på trappen. Klokken tyve minutter over to sidder der 33 nye gæster inde i stuen. Stemningen er himmelhøj, de griner og jeg kan se, at der er mad, limonade og ost nok.

-Sikke dejlig mad du har lavet, hvor smagte det alt sammen fantastisk. Vi kommer meget gerne igen næste år, siger tre damer, på vej ud af døren.
-Din hønsesalat er vidunderlig, er der et andet par der siger.
Jeg tænker over, hvordan jeg kan samle lige så mange penge ind på en anden –og måske noget nemmere –måde. Men jeg har ikke noget, jeg kan donere til en auktion på lauritz.com, de oplæg jeg holder om madpakker, er ikke så meget værd, og det er lidt ensomt at bage mindst 100 kager. Så vi omdanner gerne vores hjem til restaurant en gang om året. Og samtidig med at vi glæder en masse gæster, samler vi penge ind, til børn der ikke har noget hjem. Det er da på alle måder en win-win-situation. 

Flensborg Avis betalte udgifterne til alle råvarerne og ialt samlede vi over 1400 euro ind.
Hvis du har lyst til at se mere om arrangementet, kommer der en lille reportage på dr1 den 3. februar, når det store Danmarks Indsamlings show løber over skærmen.

Læs mere om Danmarks Indsamling her:https://www.danmarksindsamling.dk/

Foto: Gertrud Sabroe Termansen 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar